Tak

Jeg er i gang med at lave en sjov kampagne, som jeg dog ikke vil fortælle så meget om nu. Til gengæld vil jeg gerne vise noget, som minder lidt om min ide. Det er noget af det bedste og mest sympatiske tv-reklame, jeg nogensinde har set:

Skod, men gladhed

Sampdoria har lige tabt 3-0 til Genoa, hvilket jo er direkte trist og sørgeligt. Men jeg er glad alligevel, for jeg sidder i Odsherred med olivenplukkerholdet og dejlig mad i maven. Og samtidig er min krop dejlig brugt efter masser af hårdt havearbejde - motorsavning er det nye sort.

Musik ... men ikke en liste

Jeg har ikke glemt min liste over musik, jeg har hørte de sidste 10 år. Og den værste del af ydmygelsen er overstået, for selvfølgelig synes jeg, at den musik, jeg har hørt mest for nyligt er den bedste.

Lige nu hører jeg Bon Iver med nogle lidt obskure numre, som ikke er på hverken Emma-pladen eller Bloodbank. Og jeg hører det på www.grooveshark.com, som er et super - og gratis - sted at høre musik. De har det syge udvalg og super lækker interface. Me like!!!

Bent Melchior er klog ... og dygtig til at skrive.

Jeg læste denne artikel i Politiken fra i lørdags. Og jeg synes, at Bent Melchior er meget klog. Og ikke mindst virkelig god til at udtrykke sin enorme uenighed uden at virke vred og bitter. Hans underspillede og ironiske tone fungerer super godt, synes jeg. Og så hjælper det selvfølgelig også, at jeg er meget enig i hans synspunkter.

At Lykketoft bliver skufftet over og ked af indlægget er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Men jeg ser ikke Melchiors artikel som et angreb på personen Lykketoft, men på det parti, som han repræsenterer. Og egentlig er de vel slet ikke så uenige de to. Lykketoft virker sgu også til at være et godt menneske.

Pazzini

Min kære bror har lige sendt mig denne grumme nyhed. Men jeg satser nu stadig på, at både Cassano og Pazzini bliver i Sampdoria hele sæsonen ud, så Sampdoria kan spille sig i Champions League eller UEFA-cuppen ... eller i hvert fald bare ende højere end de klamme mennesker fra Genoa.

Årtiets albums

Alle fortæller om deres "årtiets bedste albums". Så det gør jeg sgu da også, selvom jeg på ingen måde er nogen stor musik-connoisseur. Derfor har jeg også lavet et lille twist. Jeg vælger de albums, som jeg hørte mest - og ikke de albums, som det er smartest at høre, når man ser tilbage på året. Nogle gange må man jo også være bare nogenlunde ærlig:

2000: Tue går på handelsskole og er sgu generelt lidt kikset. Men også god til fodbold. Jeg tror, at det må være Coldplay med Parachutes, der er mit årets album. Men egentlig tror jeg ikke, at jeg var så meget til albums på det tidspunkt - 2./3. år på handelsskolen –, men mere til hit-singler. Sådan. Ærligt. Dog er jeg ret sikker på, at jeg stadig hørte rigtig meget New Radicals med pladen Maybe You've Been Brainwashed Too fra 1999, som jeg stadig synes, er et af de bedste albums nogensinde. Jeg bliver dog også nødt til at indrømme, at jeg vist også hørte Erann DD, men sig det ikke til andre. Og var det ikke også her, at Jim Carry spillede Andy Kaufmann i filmen Man on the Moon. Hvis ja, så hørte jeg også rigtig meget R.E.M.-singlen The Great Beyond - bl.a. på studieturen til Dublin.

2001: Tue går ud af fra handelsskolen med et snit på 10 og flytter til Italien, hvor han lærer italiensk over night. Sådan. Det er sgu da sejt. Det er årets album ikke, dog. Altså hvis jeg skulle vælge i dag, så ville det uden tvivl blive The Strokes med det fantastiske album Is This It?, som jeg stadig lytter til tit og ofte. Men det er jeg først begyndt at høre noget senere, og derfor er mit album for dette år uden tvivl Tim Christensens Secrets on Parade. Og min seksualitet er i dag stærk nok til, at jeg kan fortælle, at jeg mest var til numre som "Kings Garden" og "Love is a matter of ...". Popballader. Mums. Derudover kan jeg huske, at jeg også hørte rigtig meget Randi Laubek med Almost Gracefully, som godt nok er fra 2000. Ja, faktisk eksporterede jeg sgu albummet til Venzuela, da jeg i min tid i Italien gav pladen til en venezuelansk medstuderende, som var helt vild med albummet ... og som jeg havde kysset lidt med. Midsummer Flu var mit absolut yndlingsnummer. Derudover jeg vil også lige nævne Cesare Cremonini med nummeret Vieni a Vedere Perchè, som jeg elskede, og som blev voldspillet i italiensk radio i den tid, hvor jeg boede dernede. Jeg var sgu så følsom. R.E.M. kom også med deres Reveal dette år. Immitation of Life var et ok nummer, men albummet var sgu pænt skuffende.

2002: Tue er vendt hjem fra Italien. Nu leger han lærervikar i Assens og senere soldat i Vordingborg. Nu må han da blive en hård og rigtig mand. Men nej. Jeg kan tydeligt huske, at jeg har skreget med på The Callings Whereever You Will Go (sammen med kæresten Louise!) og Adrienne. Jeg elskede de numre - og formentlig mere end Louise og jeg elskede hinanden. Men inden du begynder at rynke på næsen: jeg hørte aldrig hele albummet, og det var der sikkert heller ikke nogen grund til. Så derfor bliver dette årets album igen med Coldplay og albummet A Rush Of Blood To The Head, som vi hørte rigtig meget på vores værelse på Vordingborg Kaserne. Det var Krog, der havde den med. Og så må jeg igen krybe til følsomheds/popklamheds-korset og sige, at jeg også hørte Christian (ja, ham fra Big Brother) og Norah Jones. Et sidste album, jeg lige vil nævne, er Santana og hans kendis-venner på albummet Sharman. Det hørte jeg sgu ret meget. Jeg har været en kæmpe taber, jeg ved det godt.

2003: Det må være året, hvor jeg startede på Nørgård Mikkelsen. Så hvad mon jeg hørte som nystartet reklamesmart? Jeg er ret sikker på, at jeg hørte meget The White Stripes og deres Elephant-album. Dog ikke nok til at jeg vil kalde det mit årets album. Det bliver sgu nok Tim Christensen igen. Denne gang med albummet Honeyburst. Yes, yes. Den med Right Next to the Right One - her med Celine Dion. Hehe. Sådan. Hvor er det dog tamt af mig. Men jeg hører dog stadig pladen, selvom jeg selvfølgelig ikke er stolt af det - som reklamedreng skal jeg jo helst høre jazz og ting, som ingen andre har hørt om (fordi det sikkert er noget lort). Jeg vil dog lige nævne to albums, som i dag ville være øverst på mit 2003: Fountains of Wayne med pladen Welcome Interstate Managers. Jeg fik pladen af min kære bror - måske til julen 2003 -, og jeg var ikke specielt imponeret. Men Krølle havde jo ret, og i dag er albummet klart blandt mine absolutte favoritter. Jeg bliver aldrig træt af Hackensack eller Yours and Mine. Så kudos til Krølle. Dog er den allerbedste plade dette år uden tvivl The Cardigans med albummet Long Gone Before Daylight. Jeg har skamhørt det, og særligt denne sang - og ja, endnu et stille og følsomt nummer. Det er virkelig en fantastisk plade med lutter frydhed.

2004: Uhhh. Nu er man rigtig reklamet. 1 år i reklamebranchen Kom så, Tue. Spil noget jazz! Men mit årets album her er meget lidt jazzet, for det er Interpol og den fantastiske Antics. Jeg hører stadig tit pladen, og det er f*cking urimeligt godt. Og videoen til Evil er samtidig alt for fed - og uhyggelig. Det her er også året, hvor M83 udgiver Dead Cities, Red Seas & Lost Ghosts - og ikke mindst nummeret Run Into the Flowers -, men igen ... det er først nogle år senere, at jeg overhovedet opdager M83. Og så lad os dog bare være ærlige her. Jeg hører jo nok også en masse gode og lette pop-ballader, fordi jeg jo inderst inde bare er en popdreng, der prøver at lade som om, at han ikke er det.

2005: Kom så reklame. Frem med dig. Canadisk undergrunds-electronica?! Nope. Jeg kan huske, at jeg virkelig hørte meget Spleen United. Og særligt nummeret af samme navn, var - og er - jeg helt vild med. Men årets album for mig var sgu nok Tina Dickow med In the Red. Og igen, det er ikke særlig reklamet eller smart eller undergrundagtigt. Til gengæld er det sandt. Og særligt det her nummer er smukt. Jeg er sgu en sucker for følsomme og enkle popsange - og jeg indrømmer gerne, at jeg stadig nyder at høre albummet. Ej, jeg indrømmer det ikke gerne. Kun overfor dig, faktsk. Så er det sagt. Senere har jeg så elsket andre albums fra det år: fx Anthony & The Johnsons I am a Bird Now, Sufjan Stevens' Illinois og Clap Your Hands Say Yeah med albummet af samme navn.

2006, 7, 8 og 9 kommer i næste uge. Hyg dig.

Nederlag og præmie

Vi vandt ikke Aurora Youngsters, og det er trist. Jeg vandt heller ikke Bold.dk's fødselsdagskonkurrence, selvom mange læsere af denne blog ellers gjorde deres for at hjælpe. Jeg fik dog en lille præmie for min film - en spejlvendt øl:

Ellers har jeg fået en rigtig spændende opgave. Det er ungt og det er noget med ski. Oplægget skal allerede afleveres den 1. december, men nu har jeg i hvert fald fået en sej AD'er på opgaven. Så jeg tager det roligt, og trumfer denne overspringshandling med endnu en overspringshandling, som består i at spille lidt online-spil og lave en fjollet skak-mand. Alt kommer til den som venter, og det gælder vel også skældud fra sure kunder, som har fået et virkelig sølle oplæg;-)

Ting, der irriterer

Jeg har lavet mig et dokument, hvor jeg kan skrive ting, som irriterer mig. Og jeg er lige kommet på en ting, som virkelig er irriterende:

Folk som starter en sætning i emne-feltet og så fortsætter sætningen i selve mailen. Det skal folk holde op med. Emnefeltet er der, hvor man skriver emnet på mailen. Det kan ikke overraske nogen. I emnefeltet kan der fx stå "En dum start på dagen", og så handler mailen om, at man er faldet ned af en trappe og har spildt kogende lava ud over sig selv, samtidig med at der er gået koldbrand i ens øjne. Men for guds skyld, skriv ikke "Det gør nas" i emnefeltet og så fortsætte i mailen med at skrive "fordi jeg er faldet ned af en trappe, har spildt lava ud over mig selv og har fået koldbrand i øjnene."

Så er det sagt!

Valg

Jeg tager snart ud og stemmer. Det bliver på liste Ø, og det har jeg det ganske rart med. Jeg taler generelt ikke politik - og slet ikke med folk, jeg ikke kender -, men i dag fik jeg sludret lidt med en flink kioskejer, som stemte på Frank Jensen. Det syntes han også, at jeg skulle gøre, men så længe det ikke var på Søren Pind, så var det vist egentlig ok. Så jeg stemmer på Signe Færch i stedet - og i regionen får Ø bare et kryds.

Og så faldt jeg lige over den her (igen). Den er altså fantastisk - og meget langt fra dansk kommunalpolitiks håbløse og helt enormt flyvske kommunikation.

Inspirations-tørke

Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal finde på at lave for tiden. Altså jo, jeg spiller ganske gerne Football Manager, hvor jeg lige er rykket op med Notts County - og har et rent sejhedshold! Jeg ser også gerne 30 Rock og spiser ostemadder. Det er mere i forhold til mit hverv som tekstforfatter og konceptudvikler, at det halter.

Rynkeby-projektet skal først dialogiseres (kan man sige det, hvis man skal i dialog med nogen?) om nogle uger, og der sker heller ikke det store på GAFFA-fronten før om en uges tid, hvor jeg skal mødes med dem og tale om fremtid - jeg tænker jetpacks og computere, der styrer vores følelser.

Jeg har en ide til mad-magasinet Gastro, som godt kunne blive fedhed. Jeg mangler bare lige at gøre konceptet helt skarpt, og det kan jeg ikke rigtig tage mig sammen til. Einars og min PS3/FIFA-ide kunne man også godt arbejde på, men jeg kan sgu heller ikke rigtig motivere mig.

Nu kunne man så tænke: skulle man få sig et normalt tekstforfatter-job på et reklamebureau igen? Tanken strejfer mig i ny og næ og virker nogle gange tiltalende. Men på den anden side har jeg virkelig ikke noget stort behov for at skrive brødtekster til andres annonce-koncepter. Og jeg hader ikke at have noget at lave på et rigtigt arbejde, hvilket er uundgåeligt som tekstforfatter.

Mine kreative evner kunne selvfølgelig også godt bruges i andre jobs ... jeg ved bare ikke hvilke. Jeg ville gerne udvikle koncepter, som jeg har gjort med GAFFA og Rynkeby, men det kan måske blive lidt svært at blive ansat til kun at gøre det. Jeg er dog overbevist om, at jeg kunne finde på et fryd koncept hver dag, hvis der blot var nogen, som briefede mig på nogle reelle opgaver.

Og så vil jeg gerne have nogle flere penge. Nu. Og du må gerne sende dem i frimærker, hvis det er nemmere for dig!